top of page

Deutsche Schule Lügumkloster

Deutsche Schule Lügumkloster går meget op i, at deres elever ved, hvor de kommer fra. Derfor har skolen hvert forår et projekt, der hedder "Min Hjemstavn" (Mein Heimatort - Lügumkloster). Projektet handler netop om at lære Løgumkloster bedre at kende. I årenes løb har de lavet mange forskellige ting lige fra en prototype af Løgumkloster by, og plancher med gamle billeder af steder i Løgumkloster - holdt op imod billeder af hvordan selvsamme steder ser ud i dag, til videoklip af udvalgte steder i byen. Videoklippene kan ses her. Til Liv i Løgumkloster har vi fået lov til at låne meget af deres tidligere materiale, som vil blive udstillet i Klosterhallen sammen med de andre institutioners værker.

bottom of page